Gammelfar er tilbage på Nisseborgen og igen i år er der stor diskussion om gode og dårlige børn og om hvilke gaver de skal have. Et flertal besluttede, at i år skulle alle børnene have god kvalitet i deres skolegang. En gave så stor og mægtig at de folkevalgte nisser var helt rørte over deres egen beslutsomhed. Der var ikke megen forskel fra sidste års gave, men her havde de folkevalgte nisser indset at gaven var for stor og alt for tåbelig. Den kunne simpelthen ikke være i hverken budget eller magtes af børnene og deres forældre. Administrationsnisserne var, som forudset sidste år, blevet straffet for deres dårlige råd med afskedigelser.
I år skulle det være anderledes. I flere måneder havde udvalgte nisser fået lov til at blive ledet af professionelle informationsnisser til at arbejde med lige det som gammelnisserne (eller var det administrationsnisserne) havde pålagt dem. På mange møder var det bekendtgjort, at alle de udvalgte skulle tale om kvalitetsforbedringer, men så startede en stor og styret debat om mursten. Alt gik efter planen og der blev skrevet videre i den store bogs historier om, at murstenene lå for langt fra hinanden og at det gav alt for megen plads til smånisserne. Ligesom alle vidste at jorden var flad, så var det kendt af alle, at smånisserne havde det bedst, når de boede tæt sammen, så det skulle der arbejdes videre med.
Forvaltningsnisserne er nogle lystige fyre og for at drive gæk med de folkevalgte nisser, så lavede de hele 18 diffuse forslag om gaver. 18 forslag som ikke gav de folkevalgte en ærlig chance for at vælge den rigtige gave de helst ville give de små nisser. For at det skulle være helt umuligt, havde de fået hjælp af regnenisserne så alle vidste hvad der kunne spares. Regnenisserne på Nisseborgen blev også kaldt for tryllenisser for ingen andre end dem var i stand til at lave underskud om til overskud eller omvendt. Bare opgaven var klar, så skulle de nok finde de tal der passede bedst.
Sommeren gik og nu skulle der endelig vises enighed, ansvarlighed og beslutsomhed på Nisseborgen. Ingen skulle komme og sige at de folkevalgte nisser var nogle vatnisser og at de ikke havde lyttet til borgernisserne. Besluttes - det skulle der - og det blev der.
Der var nu gået et helt år siden man sidst havde truffet ¿en¿ forkert beslutning om skolegaver og ved almindelig flertalslodtrækning kunne man atter gnide sig i hænderne og proklamere, at 600 smånisser skal ud og have en masse nye kammerater og en masse frisk luft, når de fra næste år skal starte i ny skole. Ikke alene vil de få ekstra motion, når de skal hen på deres nye skole, men mange af dem ville sikkert også blive mere trafiksikre. Med Københavnernissernes planer om en betalingsring, så ville Hvidovre blive lavet om til en stor parkeringsplads og nu havde man så noget godt at bruge de nedlagte skoler til.
De folkevalgte nisser vidste godt at den største gave man kan give ofte er ubetalelig, men det er jo tanken som tæller. Derfor fik de sig en ordentlig omgang nisseøl for at fejre den dejlige gave de ville give til nissebyens børn.
Nu kan man godt gå og tro at nisseøl er en uskyldig drik der hører årstiden til, men i store mængder kan den gøre selv hærdede nisser omtumlede og forvirrede. Mange borgernisser har det indtryk, at der blev startet på nisseøllet længe før de folkevalgte nisser traf de store beslutninger og at tømmermændene havde lagt sig så tungt over de folkevalgte nissers hoveder, at der ikke var plads til visioner og sund fornuft.
Set gennem nisseøllets tåger er der jo stadig en masse ting man slet ikke har tænkt på. Skal der bygges til på de gamle rådne skoler og koster det mere end det der spares? Er der faglokaler nok? Er det til at fjerne PCB? Var det mon en bedre ide at rive nogle af de gamle skoler ned og bygge noget nyt? Ville kursen på Sweitzerfrank stige? Ville snakken om den billige byggegrund til Byggenisserne blive glemt? Ville der være penge i kassen til flere eventyr? Det er ikke nemt at være folkevalgt nisse.
Gammelfar, Nissemor og Detektivnissen prøvede at rense deres gamle sure træsko for det de havde trådt i, men lugten blev ved med at hænge efter dem og selv PCB kunne ikke rense dem. Det går bare ikke, udbrød Gammelbror. Vi kommer til at gå på hullede sokker resten af vores valgperiode og nye nisser vil overtage vore pladser, hvis vi fortsætter på denne måde. Jeg tror vi skal prøve at tænke det hele ordentligt igennem igen. Hvad mener du? spurgte Gammelfar. Hertil svarede Gammelbror, at alle havde glemt, at smånisserne var meget mere krævende i dag. De skal lære mere og de kræver mere ilt for at kunne blive gode til at lære. Der var også kommet nye regler, så man ikke længere måtte tæske de små nisser til at sidde stille på ganske lidt plads. Jamen kræver det da større plads at lære end da jeg var en smånisse? spurgte Gammelfar. Ja, svarede en anden af gammelnisserne. Jeg har faktisk læst en stor bog om hvordan man skal lave en god skole i dag! Den siger helt klart, at smånisser bedre kan udvikle sig, når der er plads og ilt nok og de har gode forældrenisser der kan støtte smånisserne. Forældrenisserne hjælper jo ikke smånisserne med at lære - de har jo alt for travlt med at brokke sig over at vi ikke tænker os om og laver beslutninger, som vi slet ikke har råd til, ytrede Gammelfar!
Der var et værre postyr på de folkevalgte nissers borg. Der blev hvisket i krogene og diskuteret om det nu var vigtigst at være handlekraftig eller om man måske skulle bruge fornuft for at skabe udvikling, kvalitet og gennemtænke den fremtidige økonomi. Alle vidste godt, at man ikke havde råd til at give den rigtige gave og at der skulle bruges meget mere tid til at lave en plan for, hvordan alle smånisserne fik skoler med et godt indeklima og med plads til inklusion, men ingen af dem ville virke dumme og være den første til at erkende de fejlagtige beslutninger.
¿Nihil sine labore¿, udbrød en Latinernisse af den gamle skole og alle måbede. Hvad betyder det? ¿Intet uden arbejde¿. Vi må i arbejdstøjet igen, sagde Latinernissen. Vi bliver nødt til at tale om kvalitet, visioner, mål og økonomi og jeg er sikker på at vi kan finde en bedre gave.
De onde Nåsåer havde holdt ferie i et helt år og gned sig hænderne. Nåsåerne sagde, at de folkevalgte nisser lavede alt deres arbejde, så de ville også holde ferie det næste år.
Tror du på Nisser? Tror du nisserne i Hvidovre er Nåsåer?
Husk dem når du sætter kryds næste gang, hvis du da stadig bor i kommunen til den tid.
Se det var en rigtig gyser.
Publiceret: 03. Januar 2012 09:00
Det er aften, at der er stand up med kendte komikere på Teater Vestvolden.Kl. 19.30 går Simon Talbot, Martin Høgsted og Elias Ehlers på scenen. Der ...
17-05-12 | Læs hele artiklen
En person er her til eftermiddag blevet stukket med en kniv på Avedøre Gymnasium, men heldigvis ligger der efter alt at dømme ikke vold til grund for ...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Måske skulle de starte et fritidsjob, men manglede remedierne? I hvert fald stjal to unge drenge forleden haveredskaber fra et haveskur - men blev...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Hvidovre Hotshotz skal i dag spille mod Rungsted Rage i disciplinen skaterhockey. Det sker på Rungstds hjemmebane på Stadion Allé 7.Skatehockey...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Da han sidst gæstede Hvidovre var det ikke så få mennesker – kendte og ukendte – der troppede op for at høre hans visdomsord.Nu vender...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Unge skal motionere og der findes stadig nye måder, hvorpå man inspirerer børn og unge til at bevæge sig mere.Således blev Avedøre Gymnasium & HF ...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Til efteråret ser et nyt projekt dagens lys: ”Elever af Ellehammer" har til formål at bringe entreprenørskab ind i undervisningen på...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Mandag blev en 38 årig mand fra Viborg anholdt for spirituskørsel på Stamholmen.Forud havde vidner ringet til politiet, fordi manden kl. 20.50...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Landsholdsspilleren Daniel Agger står med det ene ben i EM-lejren. Om lidt mere end tre uger lægger Danmark ud med sin første kamp, nemlig mod...
15-05-12 | Læs hele artiklen
De sidste 13 år er der indgået et hav af aftaler mellem Hvidovre Kommune og de to kvinder, men kvinderne er stort set altid sprunget fra aftalerne....
15-05-12 | Læs hele artiklen
At Helle Adelborg (A) er valgt som fungerende borgmester er ikke længere en nyhed. Det har stået på forsiden af de sidste to ugers aviser....
15-05-12 | Læs hele artiklen