Således KAN udsigten fra Kystagerparken komme til at se ud. (Fotomanipulation).

 Tip en ven    Udskriv    Del

Først fik vi gasbeholderen. Så kom Avedøreværket. Siden blev vi påduttet motorvejbro over Kalveboderne. Snart skal vi generes af en betalingsring. Inden længe får Hvidovre så nådesstødet, når et af de få naturskønne og rekreative områder i kommunen får udsigt til fire af verdens største vindmøller.
En skamfering
Sådan lyder retorikken fra flere organisationer og borgere i Hvidovre. De er oprørte og opfordrer til politisk handling.
- Det bliver en decideret skamfering af udsigten, og der er risiko for betragtelige støjgener, siger Uffe Christiansen, der er elektroingeniør og medlem af Strandvang Grundejerforening i Hvidovre. Harmen gælder placeringen af fire kæmpevindmøller på Københavns Miljøcenter ved Amager Fælled - midt i den flotte udsigt fra Kystagerparken.
Uffe Christiansen er i princippet ikke imod vindmøller. Men han beklager støjgenerne og at den fine udsigt bliver spoleret, særligt når der er oplagte alternativer til den valgte placering. Og han er decideret forarget over den måde, Københavns Kommune manipulerer med fakta i bestræbelserne på at få det til at se ud som om, at de nye møller ikke bliver til gene for nogen.
Hvidovre må tage kampen op
- Meget belejligt har København valgt at placere møllerne et sted, hvor det ikke generer københavnere. Men i Hvidovre risikerer vi både støjgener, sundhedsfare, ødelæggelse af dyreliv, og ikke mindst spoleres den flotte udsigt over Kalveboderne. Det er naturligvis også til skade for de lodsejere, der har denne udsigt, som kan forvente en forringelse af ejendomspriserne på 20-30 % - og det vil trække prisniveauet i hele området med ned, siger Uffe Christiansen.
- Det kan ikke på nogen måde være i Hvidovre Kommunes interesse, mener Uffe Christiansen, og opfordrer politikerne i Hvidovre til at tage kampen op med København.
Rapport manipulerer
Københavns Kommune har udarbejdet en såkaldt VVM-redegørelse (Vurdering og Virkning på Miljøet, red.), der konkluderer, at placeringen af de fire 148 m høje vindmøller, der fordeles over en strækning på 1,1 km - ikke medfører visuelle gener eller støjgener.
- Det er ren manipulation, fastslår Uffe Christiansen, og henviser til VVM-redegørelsen, hvori det fremgår:
¿Vindmøllerne vil ikke ændre udsigten på den modsatte side af Kalvebodløbet, og det vurderes ikke, at strandgrundene i Hvidovre bliver mindre attraktive som følge af opstillingen af vindmøllerne.¿
- Det er mig en gåde, at man kan nå frem til den konklusion, når Kystagerparken bliver domineret af kæmpe vindmøller over en strækning på 1,1 km i bredden og 148 i højden. Vi har beregnet, at møllerne visuelt bliver mere end fem gange højere end Ferring-bygningen, når man ser dem fra Hvidovre Havn. Selvfølgelig vil det have indflydelse på, hvor attraktive strandgrundene i Hvidovre vil blive opfattet, siger Uffe Christiansen.
VVM-redegørelsen forsøger imidlertid at nedtone generne, blandt andet ved at bruge luftfoto af Københavns Miljøcenter, hvor vindmøllerne skal stå, så det ser ud som om, Miljøcentret er et stort industriområde, hvor vindmøller ikke vil forvolde stor skade.
- I stedet burde Miljøcentret ses fra Hvidovre-siden fra det rekreative område Kystagerparken, og der hvor borgerne bor, mener Uffe Christiansen.
5.000 rammes af støj
Beboerne i området omkring Hvidovre Havn er dog primært bekymret for støjgenerne.
- VVM-redegørelsen konkluderer, at der ikke vil være støjgener, men uafhængige forskere anfører, at den metode København har brugt, ikke tager hensyn til lavfrekvent støj, altså dybe toner. De eksperter, vi har talt med, og den forskning vi har studeret, fortæller om afstandskrav til vindmøller på mindst to km. i bakket terræn og betydeligt mere i åbent, fladt terræn, som det er tilfældet her. Videnskab.dk taler således om forskning, der viser, at der er generende lavfrekvent støj fra store vindmøller i en afstand på op til tre km. fra møllerne.
- Hvis vi antager, at beboere i en afstand blot to eller 2,5 km fra møllerne bliver ramt af støj, så når vi helt frem til Strandmarksvej, og så taler vi faktisk om, at op imod 5.000 mennesker i Hvidovre bliver generet af den lavfrekvente vindmøllestøj, siger Christiansen, der har sat sig grundigt ind i forskellige former for støjforhold:
- I VVM-redegørelsen argumenteres det, at det er mere eller mindre lige meget med støjgenerne fra vindmøllerne, fordi der i forvejen er støj fra motorvejen, siger Uffe Christiansen og henviser til et afsnit i rapporten, hvor der står: ¿Området vil være domineret af støj fra motorvejen, som vil medføre, at vindmøllestøjen vil være maskeret dvs. at den ikke kan adskilles fra vejstøjen og den kumulative virkning vil være forsvindende.¿
- Men vindmøllestøj er helt anderledes end vejstøj. Vejstøj er relativ højfrekvent og vejstøjens udbredelse er meget afhængig af vindretningen. Om sommeren er jorden varmere end vandet, og derfor bøjes støjen opad og bliver mindre generende for boliger, som ligger lidt inde på land. Man kan ikke tale om at vindmøllestøjen ¿maskeres¿ i vejstøjen, da støjen ofte kommer på forskellige tidspunkter.
- Desuden er vindmøllestøj ikke i samme grad afhængig af vindretning. De dybe toner breder sig på en hel anden måde - mange kender for eksempel til, at det er lige meget hvor en subwoofer er placeret i lokalet. Det er det samme, der gælder her, siger Uffe Christiansen.
- Der er meget stor risiko for, at der fremover bliver en konstant støj i området, frem for den sporadiske støjgene fra motorvejen, vi kender i dag, og som er afhængig af årstid og vindretning, siger han.
Uffe Christiansen påstår ikke, at støjen er direkte sundhedsskadelig. Men kan heller ikke afvise det.
- Det er ikke beviseligt, at støjen når et niveau, hvor det er skadeligt. Men hvor meget ved man? Og hvem kommer usikkerheden til gode? Uanset hvad, påvirker det livskvaliteten i Hvidovre, og ikke på Østerbro, hvor Københavns miljøborgmester bor.
- Det kan undre, at disse enorme møller med vold og magt skal ligge midt i et beboelsesområdes synsfelt. Særligt, når der er alternativer. Det er selvfølgelig begrænset, hvor mange placeringsmuligheder, der er midt i en storby som København - men det er jo ikke et krav for at leve op til Co2-kvoter eller for den sags skyld at modtage el-forsyning fra vindenergi, at møllerne ligger i egen kommune. Man kan snildt købe sig ind på andres møller og man kan bygge sine møller uden for ens egen kommune.
- Det er ren symbolpolitik. Københavns miljøborgmester vil gerne signalere, hvor grøn en kommune, hun repræsenterer. Hun ønsker, at folk skal komme kørende ind ad motorvejen mod Amager og sukke ¿Gud, hvor er de bare miljøbevidste derinde i København.¿ Hun generer ikke sine egne borgere - kun nabokommunens, mener Uffe Christiansen.
Foruden beboerne har Det Grønne Råd, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, samt indtil videre fire grundejerforeninger protesteret.
Høringsfristen er 8. februar. mads-

Publiceret: 24. Januar 2012 09:00

Mest læste

112

Seneste læserbreve

DET SKER - i Hvidovre og omegn